Ny hospitalsbygning på vej i Hjørring – bedre behandling og arbejdsmiljø i sigte
Link kopieret

Region Nordjylland
Nyheder
Sundhed
Foto: Region Nordjylland
Regionsrådet i Nordjylland har givet grønt lys til en ny behandlingsbygning i Hjørring, som skal samle operationsstuer, billeddiagnostik og andre behandlingsfunktioner under ét tag. Projektet har fået COWI som totalrådgiver og Arkitema som underrådgiver.
Byggeriet er planlagt som en udvidelse af det eksisterende hospital og skal forbindes til Kvinde-Barn Huset, som blev taget i brug i 2020. Det samlede byggeri får et areal på cirka 14.500 kvadratmeter og ventes færdigt i slutningen af 2029.
Regionsrådet har allerede bevilget 55 millioner kroner til at igangsætte projektet, og i alt er der afsat over en halv milliard i budgettet.
Faktaboks:
Fakta om den nye Behandlingsbygning i Hjørring:
- Totalrådgiver: COWI A/S
- Byggeriets areal: Ca. 14.500 m²
- Indhold: Operationsstuer, billeddiagnostik, endoskopi, kantine og personalefaciliteter
- Placering: Tidligere børneafdeling, nedrevet i 2023
- Forventet færdiggørelse: Ultimo 2029
- Samlet budget: 583,6 mio. kr.
- Startbevilling: 55 mio. kr. til hovedentrepriseudbud
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies